Jagtrejser – hvorfor, hvordan, hvorhen og hvornår?

gd3

Der er rigtigt mange jægere, som hvert år pakker deres habengut og deres våben og rejser langt væk for at jage. At kunne kombinere henholdsvis det at rejse og det at jage tiltrækker mange jægere, da det ofte vil være to passioner, der samles i ét.

Hvorfor

Grunden til, at du bør prøve at tage på jagtferie, er, at du kommer til at opleve at jage i et helt andet terræn og klima end herhjemme, ligesom du oftest også får mulighed for at skyde nogle helt andre dyr. Du vil få nogle enestående oplevelser og være i vild natur i et fremmed land. Typisk vil der være tale om natur, kultur og dyr, som du ikke kan opleve herhjemme, og allerede derfor en god grund til at kaste sig ud i en jagtferie. 

Derudover vil du oftest få venskaber for livet, når I i flok går på jagt på nye territorier sammen. Du kan selvfølgelig også vælge at tage på jagtferie med et par af dine faste jagt-venner og få en kæmpe oplevelse sammen.

Bjergside

Hvorhen

Du skal først gøre dig klart, hvilket dyr du stræber efter, og hvilken form for natur som udgør de ønskværdige rammer for din jagtoplevelse. Hvis du for eksempel gerne vil skyde får og geder, har du temmelig mange mulige lande, som kunne være oplagte for dig. Men det gør bestemt en forskel, om du skal gå på jagt på en mark i England, eller om du skal vælge bjerggeder i Marokko.

Har du primært et ønske om at opleve fjerntliggende destinationer, men vil du gerne tilføje jagt, kan du tage udgangspunkt i den ønskede destination og derefter finde ud af, hvilket bytte du skal stræbe efter at få ram på dér.

Hvordan

Hvordan du tager på jagtferie, afhænger af, hvor du tager hen. Skal du jagte får på en mark i England, er dit udstyrsbehov begrænset. Skal du derimod til destinationer med høje bjerge eller brusende floder, skal du have noget helt andet jagtudstyr med – og din fysik skal også være markant anderledes, end hvis du blot skal ligge stille på en mark.

Det kan være en stor fordel at planlægge din rejse i samarbejde med et rejsebureau. Dermed er du helt sikker på, at din rejse er gennemtænkt, og at du har styr på, hvad du skal have med. Du er også helt sikker på, at de steder du kommer hen, er sikre at være i. Du vil blive guidet af mennesker, som har en årelang erfaring i jagtrejser til netop dét sted, du gerne vil hen – og så kan du også få gode råd til andre seværdigheder og muligheder i landet. 

Med et rejseselskab vil du også være på det rene med lovgivningen i det pågældende område, så du ikke risikerer at jage ulovligt i et fremmed land.

Ged

Hvornår

Tidspunktet afhænger af, hvor du skal hen, og hvad du skal jage. Jagtsæsoner er typisk fuldstændigt lovregulerede, og et rejseselskab vil kunne hjælpe dig med at fastlægge, hvornår på året det vil være bedst at rejse til netop den destination, du ønsker, for at jage netop det dyr, du ønsker at nedlægge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *